Bodil Fogh's Familiedatabase


Billede

Billede Ellen Fogh [483]

      Køn: K

Personinformation
           Født: 8-3-1989 - Ribe
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 


Forældre
            Far: Folmer Fogh [479] (1956-      ) 
            Mor: Karen Jakobsen [482] (1959-      ) 


Billede
Ellen Fogh [328]

      Køn: K

Personinformation
           Født: 21-2-1917 - Ormslev, Svaneborg
           Døbt: 
            Død: 2001
       Begravet: 
       BrugerID: HK + Erik Fogh Rasmussen
           AFN : 

Begivenheder
1. Hun blev døbt 9-4-1917 i Bering Valgmenighed.


Forældre
            Far: Olaf Jensen Fogh [273] (1874-1960) 
            Mor: Karen Marie Jensen [275] (1879-1970) 

Ægtefæller og børn
1. *Knud Østergaard Jakobsen [627] (1914 - 1990)
       Ægteskab: Bering
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Ulla Østergaard [681] (      -      )
                2. Gerda Østergaard [682] (      -      )
                3. Svend Østergaard [683] (      -      )
                4. Lars Østergaard [684] (      -      )


Billede
Erik Fogh [358]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 26-3-1942 - Bjertrup
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: familien
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 24-5-1942 i Bering Valgmenighed.
2. Han arbejder som Ingeniør, kemi.
3. Han havde en bopæl.


Forældre
            Far: Folmer Fogh [97] (1906-1946) 
            Mor: Eli Hansen [354] (1904-1954) 

Ægtefæller og børn
1. *Ingerlise Holtmann [402] (15-2-1946 -       )
       Ægteskab: 
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Poul Fogh [596] (1976-      )

Notater
Generel:
Ansat hos Dansk Esso i mange år. Uddannet kemiingeniør.
Derefter i Dong, de seneste år med ansvar for oliehandel i Nord og Østeuropa.
15. sept. 2009

Billede Erik Fogh [680]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 


Forældre
            Far: Svend Fogh [277] (1920-1985) 
            Mor: Anna Andersen [432] (1924-1991) 

Ægtefæller og børn
1. *Gitte Edeling [964] (       -       )
       Ægteskab: 
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Jesper Fogh [1076] (      -      )
                2. Morten Fogh [1077] (      -      )


Billede
Erling Fogh [1]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 5-11-1909 - Mæslinghøj
           Døbt: 
            Død: 27-7-1982 - Randers
       Begravet: 8-1982 - Hørning Kirke ved Randers
       BrugerID: 
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 12-12-1909 i Bering Kirke.
2. Han arbejdede som Gårdejer.


Forældre
            Far: Thorvald Jensen Fogh [25] (1878-1962) 
            Mor: Ane Sneftrup Nielsen [26] (1880-1944) 

Ægtefæller og børn
1. *Sigrid Moltesen Nielsen [2] (13-9-1912 - 25-4-1998)
       Ægteskab: 29-8-1934 - Hørning Kirke
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Anna Fogh [3] (1935-2012)
                2. Bodil Fogh [4] (1936-      )
                3. Kirsten Fogh [5] (1939-      )
                4. Eva Fogh [6] (1940-      )
                5. Aksel Fogh [7] (1945-      )

Notater
Generel:
Erling kom fra et stærkt patriakalsk hjem, men også et godt hjem hvor der var et godt og positivt liv omkring deres friskole og valgmenighed.
EF blev landbrugsuddannet, mere på grund af tradition end af lyst. Mødte Sigrid på Rødding højskole. De havde først Pederslund ved Skjødstrup, men solgte den p.g.a. uoverensstemmelser med Thorvald F. Derefter købte de Haslundgård ved Randers, hvor de 5 børn voksede op.
Sigrid og Erling fulgte familietraditionerne med at være aktive i samfundet, både det nære men også på landsplan, ved deltagelse både fagligt som politisk. Bl.a. var de medlem af Dansk Samling under krigen (modstandsbevægelse). Det betød at E. en kort overgang var arresteret af tyskerne.

Erling Fogh's erindringer fra 1944, hvor han var taget til fange af Gestapo.

Jeg vil nu prøve at gengive eller fortælle, hvorfor jeg blev fængslet - hvordan det gik til, og hvordan det var at sidde interneret.
Årsagen til at Tyskerne hentede mig var, at jeg var Medlem af "Dansk Samling". Partiet var det eneste, foruden Kommunisterne, der officielt og aktivt gik ind for Sabotage og anden illegal Virksomhed rettet mod den tyske Værnemagt, og som sådan kunne ingen af Lederne være "over Jorden". Jeg havde ved Valget i 1939 og -43 været kandidat for Partiet, og dette havde Tyskerne opdaget. For at ramme partiet foretog de den 15. Juni 1944 en Razzia over hele Landet og arresterede Bestyrelsesmedlemmer og hvem de mente var fremtrædende indenfor Partiet - Stillere o.s.v. Samme dag blev således her fra Egnen hentet Gårdejer Kresten Juul Moeskær, Lærer H.P. Nielsen, Auning, Forstander Gunnar Thomsen, Hadsten Højskole. Hvis jeg husker ret, var det 150-200 D.S. folk, der denne Dag blev taget af Tyskerne, nogle kom hurtigt hjem - andre varede det længere med, og enkelte døde i tyske Koncentrationslejre. Det var det hemmelige tyske Politi "Gestapo" (Geheimestaatspolizei) bistået af Politisoldater fra Wehrmacht, der foretog Arrestationerne.
Jeg var netop Kl.6.30 om Morgenen ude at hælde en Spand Mælk i Sien, da et Par tyske Soldater gik over Gården mod Hovedtrappen. Jeg raabte til dem at de intet kunne købe her - (der var en Lyttepost på nabogaardens Vandbeholder, og både disse og andre Soldater brugte meget at købe Fødevarer hos Bønderne - Tyskerne lavede selv Penge, så de betalte høje Priser) - de to Soldater kom over i Stalden til mig, den ene kunne dansk, og spurgte om det var Erling Fogh, saa var jeg straks klar over at noget var galt. Undtagelsesvis var disse meget flinke - de sagde at jeg var anholdt og at jeg skulle følge med dem; men først skulle de foretage en Husundersøgelse.
Jeg havde heldigvis intet illegalt materiale liggende, da jeg dagen før havde sendt alt med Posten.
De tog alle Numre af "Det tredje Standpunkt" et Tidsskrift tilknyttet "Dansk Samling", de gennemrodede Loftet og Skrivebordet - ellers skete der intet.
Sigrid lå i Sengen med Mavesår, og vi havde kun en dreng til Karl, - heldigvis kom Karl Nyborg ( en af vore tidligere karle) da han hørte at jeg var væk. Han styrede Gaarden til jeg kom hjem.
Jeg fik god tid til at tage en Madpakke og godt med Tøj med og nogle Bøger til at læse i.
Gaarden var belejret at yderligere to Mand, en civil Gestapo og en Soldat, som uden at jeg havde set det holdt med Bil bag Gaarden paa Markvejen - saa flugt var ikke mulig.

Jeg blev anbragt mellem to Soldater i Bagsædet og kørt til Gestapos Hovedkvarter i Aarhus, et Kollegie ved Aarhus Universitet, som senere blev bombet af Englænderne og jævnet med Jorden.
Her kom jeg ind på et Kollegieværelse, hvor der yderligere sad 7 D.S. Folk.
En Soldat med maskinpistol bevogtede os, han sad paa Skrivebordet; hver halve time blev Vagten udskiftet, og vi maatte ikke tale indbyrdes. Her fik jeg det første Indtryk af alle Tyskeres Angst for Gestapo. Med korte Mellemrum aabnede en Gestapomand Døren og saa ind. En gang skete det, uden at vi havde hørt advarende Skridt på Gangen, og Soldaten havde da taget et Blad paa Skrivebordet og stod og læste i det. Han blev fuldstændig bleg og tabte Bladet da Døren gik op, og han blev omgaaende udskiftet.
Kl. ca 2 blev vi kaldt ud, og sammen med nogle flere kørt i Lastbil (Prærievogn) til Høeg Guldbergsgades Kaserne og sat i Arresten der. Der var ikke Plads nok, saa vi kom 2 eller 3 i hver Celle. Jeg kom ind sammen med bestyreren af Telegraf- og Rigstelefonstationen i Aarhus, senere kom ogsaa Kresten Juul ind til os. Om Eftermiddagen blev jeg kaldt udenfor til Forhør, og det foregik på Trappegangen.
Der skete ikke noget særligt, selvom det var et Par grimme Fyre, de vilde paastaa at jeg var førende indenfor Partiet, fordi jeg havde været Kandidat, hvilket jeg selvfølgelig benægtede. Det voldte mig dog nogen Vanskelighed at overbevise dem om, at det ifølge den danske Valglov, for at samle Stemmer, er nødvendigt at opstille Kandidater, som det aldrig var Meningen skulle vælges.
Jeg blev også truet med knytnæver og med at jeg aldrig ville få mit hjem at se mere.
Det egentlige Forhør foregik Dagen efter, vi blev kørt i Lillebiler op paa Hovedkontoret. Ingen af os led Overlast, hvilket i den slags Forhør var meget usædvanligt.
Første Nat var vi 3 Mand i Cellen, vi havde en Taburet en Træbriks og et Hjørnebord, som et halvt Skrivebord fastgjort i det ene Hjørne, det var alt. Næste Nat var vi 5 Mand, men da fik vi Vagten overtalt til at sætte en lille Havebænk ind til os, men ikke et tæppe havde vi. Kosten var sløj, 2 cm. tykke Rugbrødsskiver med skrabet margarine, slået sammen to og to, Kaffe i et Potmaal til fælles bedste uden Sukker og Fløde, og vi skulle skynde os for alle Cellerne skulle bruge det samme Potmaal. Middagsmaden var den ene Dag vi var der, et Stk. stegt Makrel og dertil halvraadne kartofler kogt med Skræl, lange Spirer og Jord paa. Jeg var dog meget heldig, jeg havde for det første Madpakke med til den første Dag, som ogsaa mine Medfanger nød godt af, desuden var jeg heldig at købe Morgekaffe i den tyske Kantine, da jeg var til Forhør, og jeg fik Buffetdamen til at sælge mig to gode Madpakker og 2 kogte Æg, som jeg så havde med ned i Cellen.
Den tredje dag om Morgenen blev vi saa i to Prærievogne kørt til Horserød. I hver vogn var der foruden 15 Fanger 8 Soldater med Maskinpistoler paa Ladet; inde hos Føreren en Gestapomand med 2 Politihunde.
På Færgen over Storebælt (Godsfærge) fik vi lov at købe Kaffe fra Restauranten, Tjeneren serverede fra Bakke bag ind i Vognen. Derefter dannede Soldaterne Espalier fra Bagenden af Bilerne til Toiletdørene, Hundene var sluppet løse og Vandet omgav Færgen paa alle Sider, saa vi kunne tisse uforstyrret.

Ved 3-tiden ankom vi til Horserødlejren, og efter Passage af 2 Pigtraadshegn med svære Vagter, blev vi kommenderet ned på Række og Geled, og det var noget med Råb og Skænd.
I Gymnastiksalen blev vi indført i Kartotek og kropsvisiteret, og Bøger og Tobak blev taget fra os, da der var ryge-og læseforbud i Lejren paa dette Tidspunkt - saadant blev brugt som Kollektivstraffe, hvis en Fange var undveget eller lignende. Efter Visitationen holdt Lejrkommandanten: Sturmbahnführer Hillgertner en Tordentale til os, hvori han kaldte os nogle dumme Stympere, der troede at England kunne sejre over Tyskland. England ville, sagde han, om faa Uger staa i Flammer efter tyske Bombeangreb. Jeg kunne dog ikke forstaa så meget af hans tyske Tale.
Herefter marcherede vi ind til fire Beboelsesbarakker, som laa i en særlig Afspærring med dobbelte Pigtraadshegn og Hundegaard imellem, patruljerende Vagt udenfor og Vagttaarn med Maskingeværer i hvert Hjørne, og vi fik at vide at berøring af Hegnet ville omgaaende medføre Ild fra Vagttårnet. Her blev vi modtaget af Barakformændene, som var Fanger.
Hver Barakformand havde Ansvaret for Barakkens Disciplin overfor Tyskerne. Vi blev straks informeret om Regler o.s.v., og fik at vide at der var Stikkere anbragt mellem Fangerne, saa vi skulle passe paa , hvad vi sagde.
Der var Appel hver morgen i Gaarden. Lagerfüreren skridtede af og talte Fangerne, og hver Barakformand blev gjort ansvarlig for Antallet i sin Barak.
Kosten her var god. Det danske Fængselsvæsen havde, efter Forhandling med Tyskerne faaet overladt Kostforplejningen. Mange af de Fanger, der kom fra Fængslerne, som havde siddet længe kunne ogsaa godt trænge til baade ordentlig Kost og ordentlig Behandling. De fleste saa forfærdelige ud, oversaaet med blå og gule Mærker fra Forhørstorturen og udhungrede af Fængselskosten.

Livet i Lejren var, bortset fra Frihedsberøvelsen og Usikkerheden for Fremtiden, godt. Vi spiste i Hold, og hver gang marcherende efter en nøjagtig Optælling af "Lagerfüreren". Spisebarakken laa udenfor vores ekstra Afspærring.
Barakkerne var inddelt i Værelser med Plads til fra 2 til 10 Mand; der var træsenge i 2 etager og hver havde 2 Tæpper, 2 Lagner og en Madras. Selvfølgelig skulle vi selv holde baade Senge, Værelser og Gange, og der var Eftersyn hver Dag. Den mindste fold paa et Lagen var nok til at faa det kasseret. Karakteristisk nok for Tyskerne var det, at hvis f. Eks. alle Tandglassene stod paa Række med Børster i samme Side, Skoene paa Række med blanke Hæle o.s.v, saa havde de ikke Øje for, om der i øvrigt var beskidt derinde.
Dagene gik med Arbejde i forskellige Kolonner med hver sin Arbejdsformand (Fange), der var Smede - og Snedkerværksteder og et Måttefletteri, en Havekolonne, en Grusgravskolonne o.s.v., men selvfølgelig blev der ikke bestil ret meget - Tiden gik og Kammeratskabet var godt. Jeg var Formand for et Skopudserhold, min Opgave bestod i at pudse Tandlæge Kirkegaards Støvle paa det kunstige Ben, og saa at holde Træskoene i Entreens Hylder paa Rad og Række, i øvrigt forslog vi Tiden med Kortspil o.s.v.
Vi havde et udmærket Alarmsystem, saa alle vidste naar Tyskerne nærmede sig, saa skulle det blot se ud, som havde vi travlt med vort Arbejde. De internerede Præster holdt Aftenandagt og Søndagsgudstjeneste; men sommetider blev det forbudt af Tyskerne.

Det værste ved Indespærringen var Usikkerheden overfor Fremtiden, ingen vidste, om de den næste Dag blev hentet til Forhør hos Gestapo, hentet for at blive henrettet, genindsat i Fængsel, deporteret til Tyskland eller til Frigivelse. Mange havde jo Kammerater, som var frie, og man kunne ikke vide om disse blev arresterede, og hvis de blev det, om de så kunne modstå Tyskernes Tortur eller de røbede Forhold, som kunne være skæbnesvangre for deres indespærrede Kammerater.
Der kunne godt blive Uro i Lejren, naar der blev hentet mange, som skulle til Tyskland.
Engang da der skulle mange afsted, blev vi alle beordret paa Værelserne med Besked om, at hvis nogen viste sig udenfor, ville Lejren blive beskudt. Der var godtnok Kontraspionage gennem et par Tolke - den danske Administration og nogle udenforstående; men det var altid vanskeligt at kontrollere, om Rygterne var sande - og til sidst - og først efter min Tid, lykkedes det endog at få en Radio smuglet ind i Lejren.
De værste Dage var under Folkestrejken, da gik der rygter om, at Frihedskæmperne ville befri Lejren med Vaabenmagt. Rygtet var heldigvis ikke sandt, saa ville ikke mange af os være levende efter en Kamp; der var ikke skygge af dækning i de Træbarakker, men vi havde bestemt hvordan vi i så Tilfælde skulle forholde os.
Vi ville have forsøgt at lægge Madrasser over Hegnet for på den måde at danne en Bro, men en sådan Flugt ville jo foregå i Kugleregn, og det var ikke lystigt at tænke på. Det kneb med Nerverne hos mange i disse Dage.
Det var en mærkelig Samling af Fanger. Der var højtstående Militærfolk, Akademikere, Studenter, Sømænd, Fiskere o.s.v. lige fra den højeste Intilligens til de værste Gadesjovere. Det var et bredt udsnit af den danske Befolkning, vel at mærke den Del, som ikke ville lade sig købe eller undertrykke af Tyskerne. En stor Del var Folk, som stod i Forbindelse med England, Faldskærmsfolk, Modtagefolk, Folk med illegal Radioforbindelse med England, Folk som hjalp efterstræbte til Sverige, Sabotører o.s.v. (Jeg havde f.Eks. det Hverv at samle en saakaldt "Ventegruppe" her paa Egnen; men det var saa sent at vi ikke naaede, at faa Vaaben udleveret før Kapitulationen).

Jeg havde besøg af min svoger Peter Moltesen, mens jeg var i Lejren; han kom med en masse Cigaretter og Chokolade, Ting som var særlig velkomne i Lejren. Samtalen foregik i Eneværelse med Tolk som Observatør. Jeg havde lejlighed til, i et Øjeblik hvor Tolken talte i Telefonen, at give Peter nogle Breve fra Kammeraterne. Vi havde lov til at skrive hjem én gang ugentlig; men der var Forskrifter for hvad vi måtte skrive, og Barakformanden var ansvarlig for at der ikke var for meget Arbejde til Cencuren. Selvfølgelig blev al indgaaet Post cencureret, og hvis vi fik for mange Breve kunne al Post blive inddraget, derfor skulle helst ikke for mange skrive til mig. Hvis det var noget særligt vigtigt angaaende Kammeraters Liv eller andet vigtigt for Modstandskampen, kunne man altid faa Brev ud af Lejren. For at undgaa opdagelse blev denne Adgang kun brugt i faa Tilfælde; hvordan det gik til, ved jeg ikke, den Slags spurgte man ikke om. Men det var et Samfund, som var godt organiseret baade legalt overfor Tyskerne og illegalt til den nødvendigste Omverden.
Den 26 Juli ved 10-tiden fik jeg Besked om min Løsladelse, der ville blive løsladt 17 Mand den Dag, bl.a. Kresten Juul og lærer Nielsen.
Vi samlede vore Sager sammen og kom op i Hovedbarakken, som laa ved Udgangen. Her holdt Lejrkommandanten igen en Tale til os, hvor han i brøsig Tone sagde, at han håbede at vi var blevet klogere, og at han ikke skulle se os igen.
Vi fik Penge til Hjemrejsen af den danske Administration, og blev i Rutebil kørt til Helsingør. Jeg overnattede i Charlottenlund hos Laust Moltesen, og han modtog mig med ordene "Velkommen fra Danmarks Æresbolig" (svoger Peter Moltesen boede hos ham dengang).
Aldrig har jeg følt mig så hjælpeløs, som om Natten der; jeg var vant til en Træseng, her kom jeg i en med springmadras og masser af Dyner, jeg syntes ligefrem ikke jeg kunne "svømme i Land" når jeg sank ned i alt det bløde.

Sigrid hentede mig på Banegaarden i Randers, hun var i Jumbe med alle Børnene, og Gensynsglæden var meget stor. Min Kone havde været en tapper Kvinde i denne Tid, og Folk havde været meget flinke til at hjælpe hende tilrette med Gaarden. Sigrid havde inviteret Fremmede ind, og jeg fik en Modtagelse, som kun er en Konge værdig.
Hvor var det sært, efter 6 Uger kun at have set Træer, igen at se Marker. Marker som i mellemtiden næsten var modnede; det var næsten som et Pust i eens Landmandstilværelse, og ingen, som ikke har prøvet det, kan forestille dig hvor sær en Følelse det var.
Jeg måtte selvfølgelig berette for alle om Opholdet, ligesom jeg her forsøger at skrive for eftertiden.

To gange senere blev jeg advaret og måtte rejse hjemmefra i nogle Dage; men der skete intet. Tyskerne havde fundet mit Navn 3 Steder, som Kontaktmand for illegale Blade, og engang imellem overvejede de, at lave Razzia efter disse Kartoteker; men da Shellhuset blev bombet røg det hele med, og så var der Ro.
Naar jeg ser tilbage på Besættelsestiden, kan det kun blive Mindet om en ond Tid; men folk fandt sammen, mange som ikke kendte Frihedens Værdi vaagnede. Modstandsfolk kom fra Folket og ikke fra dets Førere; langt de fleste Politikere havde for lidt Rygrad, og det var Folkets Modstand, der til sidst tvang dem til at bryde Samarbejdet med Tyskerne. Fra Bruddet den 23. August -44 og til Befrielsen den 5. Maj -45 havde Danmark ingen Regering, og fra Sept. -44 ingen Politi. Depardementscheferne sad og administrerede på egen Haand, saa godt de kunne.
Den Politiløse tid gav Anledning til megen Retsløshed, der blev stjaalet meget, navnlig Vasketøj og Cykeldæk. Frækt solgte "Hajerne" det på "Den sorte Børs".
I Randers var "Børsen" paa Frederiksplads, og den blev aabenlys da Politiet var væk. En Sælger var saa fræk at han på et Skilt skrev "Friskskrællede Cykeldæk til Salg! Vi skræller igen i Morgen" Saa en Dag tog Smedene paa "Skandia" (Togfabrik) Affære; de kom i Flok og Følge efter Arbejdstid ind på Frederiksplads og gennembankede hele "Børspersonalet". Det tog saa meget Mod fra dem, at de senere var mere forsigtige i deres Handelsmetoder.

En gang under Besættelsen skete det at Niels og Bodil fra Hørning (svigerforældrene), kom kørende i Jumbe herover en Aften kl. 10. De turde ikke være hjemme længere, fordi de havde huset Lederen af en Sapotørgruppe, og det blev afsløret at han var Stikker. De to gamle skete der intet, men en Del af Gruppen blev arresteret. Det var altid uhyre vanskeligt at vogte sig for Stikkere, de gjorde det oftest for Betaling, noget af det usleste et Menneske kan lade sig bruge til. Det kan ikke nytte at prøve at beskrive Befrielsen den 5. Maj - det magter jeg ikke.
Vort land har ikke tidligere været besat, det har derimod næsten alle andre Lande, men en besættelse er en Forbandelse for et Land. Retsbegreberne bliver ødelagt i en Grad som man ikke gør sig Forestilling om. Man bliver opøvet i Uærlighed, og hvor let kan det ikke blive til en Livsvane, som man ikke kan gøre sig fri for, naar normal Suverænitet igen er opnået.
Endnu i 1953 er vi ikke fri for Følgerne af den Uærlighedsmentalitet, som en følge af Besættelses-tiden. Jeg kan godt forstaa, at Lande som ofte har været besat, har vanskeligt ved at få det som vi forstaar ved normale Retstilstande.
Retssikkerheden (ikke at forveksle med Retfærdigheden, som selvfølgelig ogsaa, selvom det er en diskutabel "Størrelse", skal søges fremmet) er det fundamentale i et Samfund.

Haslundgaard 1953, Erling Fogh


Da E. helt fra barnsben havde haft problemer med luftvejene, måtte de afhænde gården i slutningen af tresserne og E. blev herefter forsikringsmand. Fik en hjerneblødning da han var 67, hvorefter arbejdet måtte opgives. Blev desværre kun 72.
EF var en rigtid god far for sine børn, lavede legehus, læste lektier og historier for os, og forstod at motivere til selvstændig tankegang. Var altid den gode legeonkel ved familiefester, vedlagt findes nogle af de viser vi husker fra den tid.

Sigrid og Erling havde Haslundgård fra 1938 til 1974. Købt af Christian Høeg der havde den til 1990.

Billede Eskil Fogh [355]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 24-11-1932 - Bjertrup
           Døbt: 
            Død: 21-4-2009 - Bjertrup
       Begravet: 28-4-2009 - Bering Valgmenighed
       BrugerID: 
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 26-12-1932 i Bering Valgmenighed.
2. Han arbejdede som Gårdejer.


Forældre
            Far: Folmer Fogh [97] (1906-1946) 
            Mor: Eli Hansen [354] (1904-1954) 

Ægtefæller og børn
1. *Herdis Kobberø [403] (19-5-1931 -       )
       Ægteskab: 1955 - Rinkenæs
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Folmer Fogh [479] (1956-      )
                2. Tyge Fogh [480] (1958-      )
                3. Jørgen Fogh [481] (1965-      )


Billede
Esper Fogh [401]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 11-1-1943 - Edslev Mølle, Kolt sogn
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: HK
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 28-2-1943 i Bering vagmenighed.
2. Han arbejder som Gymnasielærer.


Forældre
            Far: Jørgen Ragner Fogh [279] (1910-1984) 
            Mor: Inga Marie Nielsen [280] (1921-1987) 

Ægtefæller og børn
1. *Dorte Andersen [445] (10-6-1951 -       )
       Ægteskab: 29-12-1970
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Karen Fogh [446] (      -      )
                2. Anders Fogh [447] (      -      )


Billede
Ester Fogh [99]



      Køn: K

Personinformation
           Født: 29-6-1914 - Ingerslev Mølle
           Døbt: 
            Død: 2004 - Harlev
       Begravet: 
       BrugerID: familien
           AFN : 

Begivenheder
1. Hun blev døbt 2-8-1914 i Bering Valgmenighedskirke.
2. Hun arbejdede som Gårdmandskone.


Forældre
            Far: Thorvald Jensen Fogh [25] (1878-1962) 
            Mor: Ane Sneftrup Nielsen [26] (1880-1944) 

Ægtefæller og børn
1. *Rudolf Jørgensen [334] (3-5-1904 - 21-1-1997)
       Ægteskab: 4-9-1934 - Bering Valgmenighedskirke
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Niels Jørgensen [335] (1935-      )
                2. Ingrid Jørgensen [336] (1938-      )
                3. Holger Jørgensen [337] (1940-2012)
                4. Hans Jørgensen [338] (1945-      )
                5. Folmer Jørgensen [339] (1948-      )

Notater
Generel:
Ester er nr. 4 i rækken af børn i Ingerslev mølle.
Drev sammen med Rudolf Frøkærgård, hvor de fik 5 børn. Det har været hårdt for Ester, da der naturligvis var mange ting hun måtte klare for en blind mand. De indrettede sig efter forholdene, vi mindes at de kom cyklende på tandem.
CD med Esters beretning.

Billede Eva Fogh [6]



      Køn: K

Personinformation
           Født: 14-4-1940 - Haslundgård
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: familien
           AFN : 

Begivenheder
1. Hun blev døbt 13-5-1940 i Haslund Kirke.
2. Hun blev konfirmeret 15-3-1953 i Haslund Kirke.
3. Hun arbejder som Afdelingsschef.


Forældre
            Far: Erling Fogh [1] (1909-1982) 
            Mor: Sigrid Moltesen Nielsen [2] (1912-1998) 

Ægtefæller og børn
1. *Jens Jørn Kell Pedersen [20] (7-1936 -       )
       Ægteskab: 10-4-1963 - Haslund Kirke
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Flemming Fogh Pedersen [21] (1964-      )
                2. Bodil Fogh Pedersen [22] (1968-      )


Billede
Folmer Fogh [97]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 17-4-1906 - Mæslinghøj
           Døbt: 
            Død: 15-9-1946 - Ingerslev Mølle
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 13-5-1906 i Bering Kirke.
2. Han arbejdede som Gårdejer.


Forældre
            Far: Thorvald Jensen Fogh [25] (1878-1962) 
            Mor: Ane Sneftrup Nielsen [26] (1880-1944) 

Ægtefæller og børn
1. *Eli Hansen [354] (14-11-1904 - 3-1-1954)
       Ægteskab: 18-9-1931 - Voldum
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Eskil Fogh [355] (1932-2009)
                2. Rigmor Fogh [356] (1934-      )
                3. Hans Thorvald Fogh [357] (1938-      )
                4. Erik Fogh [358] (1942-      )

Notater
Generel:
Folmer var ældste søn i Ingerslev mølle. Købte ved ægteskabs indgåelse en gård i Bjertrup. Overtog Ingerslev mølle med Thorvald på aftægt efter Anes alt for tidlige død.
Desværre fik Folmer gulsot og døde inden børnene alle var voksne.
Eli ville derefter hellere tilbage til gården i Bjertrup, som broderen Johannes havde overtaget. Derfor blev der byttet så Johannes overtog møllen og Eli fik gården i Bjergtrup igen.
Da Eli også døde forholdsvis ung, overtog ældste søn Eskil gården, og har fungeret som familieoverhoved.

Folmer Fogh skriver i 1945-46

Min slægts historie.

Det er ikke så nemt for mig at skrive ret meget om min Slægt. For det første ved jeg ikke ret meget om min farfader og kan ikke følge Slægten ret langt tilbage og for det andet er jeg af meget blandet Herkomst, så nogen egentlig Slægt kan man ikke just Tale om.
(Min Farfars Farfar altså min tiptipoldefar var Fisker og boede på Mols og han druknede i Aarhusbugten på en Fisketur engang han var ude at fiske, andet ved jeg ikke om ham.)
- det i klammen var overstreget, men oplysningen om fiskeren er interessant.

Min Farfars Far altså min Oldefar hed Jens Fogh Jensen og boede i en lille Ejendom i Odder, hvor han foruden sit Landbrug drev en del Handelsærlig med Heste. Hans Kone var Bornholmer og hed Guria Lou. De havde tre Børn, to Døtre og en Søn. Sønnen hed Poul Jensen men blev altid kaldt Poul Fogh. Han giftede sig først med en Enke og da hun døde giftede kan sig igen med min Bedstemoder Kirsten Birkelund fra Landsbyen Jeksen. De boede først i Aabo inden de flyttede til Ormslev Mark, hvor de havde en lille Gaard, der hedder Svaneborg, som min Farbror nu har.
På Svaneborg voksede der en Flok Børn op, syv i alt, hvoraf min far var den yngste.

På min Moders side nedstammer jeg fra Uldkræmmere i Hammerum Herred. Her kan jeg heller ikke komme længere tilbage end til min Oldefar. Han hed Niels Brødjord og boede i Sunds i Hammerum Herred hvor han havde en lille Ejendom der hed Sejlsighus.
Han var gift to Gange. I det første Ægteskab havde han to Sønner: Jens Højland og Dines Sneftrup. Der fortælles at den Kone, der bar min Morfar til Dåben var vred på Niels Brødjord og uden videre gav Drengen Navnet Sneftrup, han skulle ellers have heddet Nielsen. Hvordan Broderen fik Navnet Højland, ved jeg intet om. Dines Sneftrup var ogsaa gift to Gange, men vi behøver kun at bryde os om den sidste, da min Mor er af den sidste Børneflok. Min Mormors Slægt hørte til en Sekt indenfor Folkekirken, de saakaldte Drømmere eller De højhellige. Provst Gøtze i Herning har udgivet en Bog om denne sekt, som endnu virker derude.
Min Mormor hed Mette Pedersen fra Hollingholt.
Dines Sneftrup boede først i Fødehjemmet, men da han blev gift anden gang, købte han en lille Ejendom i Sinding Sogn som hed Lille Lonnebjerg.
Min morfar var ingen dygtig Landmand, han havde sikkert været langt bedre til at være Handelsmand og derfor var der ogsaa knap med Føden og Klæden i mors barndomshjem, hvor der var en stor Flok Børn, syv i alt.

her slutter beretningen -
den 3. november 2009 Bodil Fogh


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10-11-2013 med Legacy 7.5 fra Millennia