Bodil Fogh's Familiedatabase


Billede

Billede Mogens Fogh [787]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 


Forældre
            Far: Peter Fogh [287] (1946-2006) 
            Mor: Bodil (Fogh) [785] (1947-      ) 


Billede
Morten Fogh [972]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 7-8-1969
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 


Forældre
            Far: Jens Fogh [284] (1936-      ) 
            Mor: Ingrid Dorothea Reese [967] (1939-      ) 


Billede
Morten Fogh [1077]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 


Forældre
            Far: Erik Fogh [680] (      -      ) 
            Mor: Gitte Edeling [964] (      -      ) 


Billede
Nana Fogh [332]



      Køn: K

Personinformation
           Født: 4-8-1903 - Hellerup
           Døbt: 
            Død: 5-8-1990 - Hellerup
       Begravet: i Hellerup
       BrugerID: HK
           AFN : 


Forældre
            Far: Peter Viggo Jensen Fogh [321] (1872-1962) 
            Mor: Sine Jensen [418] (1869-1943) 23 

Ægtefæller og børn
1. *Jens Peter Bang [597] (19-9-1899 - 5-10-1990)
       Ægteskab: 
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Åse Bang [625] (1932-1933)
                2. Inger Bang [626] (1935-      )
                3. Johannes Bang [598] (1937-      )


Billede
Olaf Jensen Fogh [273]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 26-4-1874 - Ormslev
           Døbt: 
            Død: 22-2-1960 - Ormslev
       Begravet: 1960 - Bering
       BrugerID: EJ, HK
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 14-6-1874 i Ormslev. 24
2. Han arbejdede som Gårdejer.


Forældre
            Far: Poul Lou Jensen (Fogh) [269] (1829-1900) 1 
            Mor: Kirsten Pedersen Birkelund [270] (1838-1923) 

Ægtefæller og børn
1. *Karen Marie Jensen [275] (1-1-1879 - 13-7-1970)
       Ægteskab: 24-10-1909 - København
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Sigurd Fogh [276] (1911-1992)
                2. Kirsten Fogh [325] (1912-2003)
                3. Poul Fogh [326] (1914-1994)
                4. Karen Margrethe Fogh [327] (1915-2003)
                5. Ellen Fogh [328] (1917-2001)
                6. Svend Fogh [277] (1920-1985)

Notater
Generel:
Overtog gården Svaneborg efter faderen, Karen Marie var en søster til Peter Viggos kone Sine.
Olav og Thorvald var kendt som de mest stridbare i søskendeflokken. Resten var meget vnelige og hjælpsomme mennesker.

Billede Ole Fogh [283]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 2-1-1934 - Hammel
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 5-2-1934 i Bering Valgmenighed.
2. Han arbejder som Generalløjtnant i Flyvevåbnet.
3. Han havde en bopæl.


Forældre
            Far: Tage Fogh [98] (1908-1983) 
            Mor: Gerda Hald [282] (1909-      ) 

Ægtefæller og børn
1. *Laila Andersen [428] (1938 -       )
       Ægteskab: 
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 

2. Else Guldbæk Arentsen [986] (       -       )
       Ægteskab: 
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Lars Fogh [987] (      -      )
                2. Mette Mathilde Guldbæk Fogh [988] (      -      )

Notater
Generel:
Ole er først uddannet købmand. Ved militærtjenesten søgte OF ind som blev pilot. Fortsatte senere med officerskarrieren i flyvevåbnet, hvor slutstillingen blev Generalløjtnant.
.
Efter pensionering arbejder OF som specialiseret sælger indenfor aviation.

Billede Palle Fogh [364]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 25-8-1961 - Saxild
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 

Begivenheder
1. Han arbejder som Maskiningeniør.


Forældre
            Far: Johannes Fogh [100] (1915-2000) 
            Mor: Anna Svendsen [288] (1927-      ) 

Ægtefæller og børn
1. *Filiz Campetze [767] (7-5-1970 -       )
       Ægteskab: 25-3-1994 - Istanbul
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Daniel Emre Fogh [768] (1999-      )

Notater
Generel:
Arbejder i Off-shore industri. P.T. for Norsk Hydro i Stavanger.

Billede Peter Fogh [287]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 9-2-1946 - Gylling
           Døbt: 
            Død: 5-2006
       Begravet: 
       BrugerID: familien
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 18-4-1946 i Gylling.
2. Han arbejdede som Boghandler/.


Forældre
            Far: Tage Fogh [98] (1908-1983) 
            Mor: Gerda Hald [282] (1909-      ) 

Ægtefæller og børn
1. *Bodil (Fogh) [785] (1947 -       )
       Ægteskab: 
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Karsten Fogh [786] (      -      )
                2. Mogens Fogh [787] (      -      )
                3. Anders Fogh [788] (      -      )


Billede
Peter Viggo Jensen Fogh [321]



      Køn: M

Personinformation
           Født: 30-1-1872 - Ormslev
           Døbt: 
            Død: 26-12-1962 - Hellerup
       Begravet: 
       BrugerID: Familien
           AFN : 

Begivenheder
1. Han blev døbt 14-4-1872 i Ormslev.
2. Han arbejdede som Skotøjshandler Læderhandler. 25


Forældre
            Far: Poul Lou Jensen (Fogh) [269] (1829-1900) 1 
            Mor: Kirsten Pedersen Birkelund [270] (1838-1923) 

Ægtefæller og børn
1. *Sine Jensen [418] (24-3-1869 - 23-3-1943) 23 
       Ægteskab: 21-7-1900
         Status: 
Ægtsk. brugerID: 
                 
           Børn:
                1. Nana Fogh [332] (1903-1990)
                2. Rikard Fogh [333] (1906-1983)

Notater
Generel:
Viggo Fogh (1872-1962)
Viggo Fogh blev født på gården "Svaneborg" i Ormslev vest for Århus. Der var 7 børn; Thorvald, Gunner, Oluf, Jens, Gurie, Karen og min morfar Viggo. Familien var præget af grundtviganismen og deltog aktivt i denne bevægelse.
9 år gammel kom han ud at tjene. Han stod op kl. 5.00 om morgenen malkede køer og skyndte sig derefter i skole. Når han kom hjem, skulle han igen passe køer til han skulle i seng. Det var flinke mennesker, han tjente hos, men livet var hårdt for alle.
Om vinteren hjalp han også med at rydde sten fra markerne og bygge stengærder. Han fortalte mig, at det var meget hårdt arbejde og hænderne ofte blødte, fordi der kom frostrevner.
Engang besøgte han sin bror Jens som var i lære som møller. Her løftede storebror Jens ham op på møllehjulet, som kørte rundt, da Jens skulle lave noget andet måtte han blive stående der, til han langt om længe kom tilbage. Det havde været et mareridt, fordi han blev søsyg og ikke turde hoppe ned fra møllehjulet. Men heldigvis gik alt godt.
På grund af en knæskade kunne han ikke blive landmand og kom derfor i lære som skomager i Århus. I sine unge år var han med i riffelbevægelsen, og han kom også senere på højskole. Han fortalte mig, at han håbede, at han der kunne få lært procentregning for det kunne læreren i skolen ikke, men desværre kunne læreren på højskolen det heller ikke, så det måtte han selv lære sig senere, som så meget andet han måtte lære sig selv.
I 1893 blev han indkaldt til søværnet, hvor han var udstationeret i Kongsøre ved Isefjorden. Jeg tror, han har gjort tjeneste på fregatten Jylland. Han fortalte om, hvordan de hver aften hængte deres hængekøjer op på dækket og tog dem ned igen om morgenen. En tid var han også oppasser for prins Valdemar, men det var ikke så meget han fortalte mig om sin soldatertid. Jeg tror ikke, det interesserede ham så meget.
Da han var udlært tog han til København, hvor han arbejdede på et forbundsværksted. Det var almindeligt, at svendene fik udleveret læderet af en mester, som de arbejdede for. Derefter sad de på forbundsværkstedet og syede støvlerne og leverede støvlerne til mester, når de var færdige, hvorefter de fik udbetalt deres løn og fik læder til et nyt par støvler.
På forbundsværkstedet var tonen meget rå, der var især en, som var slem til at genere de andre, så en dag han var efter en af de svage, tog min morfar sin spanderem og gav ham et ordentlig slag over halen og sagde: "Tror du så, du kan holde op din trærøv." De andre grinede, og siden holdt han sig i skindet, og han blev herefter aldrig kaldet andet en trærøv. Min morfar var ellers en meget fredelig mand, som aldrig sloges med nogen, men han kunne ikke klare uretfærdighed mod de svage.
I 1898 blev min morfar klar over, at det trak sammen til en storlockout, han valgte derfor at tage til Berlin for at uddanne sig videre.
Da min morfar var en dygtig skomager, arbejdede han for en førsteklasses mester, hvor arbejdet blev bedst betalt. Han havde en støvle med som han viste mester, og gik derefter hen til tilskæreren, som udleverede læder til 2 par støvler. Støvlerne skulle så leveres til mesteren 14 dage senere. De måtte ikke komme før, for så var mesteren overbevist om, at det var dårligt udført arbejde. Svendene skulle levere på en bestemt dag og min morfar oplevede, hvordan en svend, der stod foran ham i rækken, fik et slag i hovedet med en af støvlerne, fordi mester ikke var tilfreds.
Min morfar var både dygtig og hurtig til sit arbejde, så han kunne godt nå mere end 2 par støvler på de 14 dage, så han arbejdede også for en anden klasses mester, som var meget glad for at have en første klasses svend til at arbejde for sig.
I Berlin lavede min morfar næsten udelukkende langskaftede sorte støvler til det preussiske hof og til de preussiske officerer. De sad tre svende sammen på et værelse for at spare på varmen, samtidig med at de hyggede sig.
En af svendene må have været politisk aktiv, for pludselig hørte de politiet komme op af trappen, og så skyndte de sig at gemme en stak af "Vorwarts" i kakkelovnen. Heldigvis fandt politiet ikke på at søge der.
Engang på kejserens fødselsdag var der et stort optog i Berlin, hvor kejseren kørte igennem gaderne. Langs hele ruten stod der opmarcheret politi og militær, som alle havde front mod kejseren. Da kejseren kørte forbi, benyttede en af svendene sig af lejligheden til at tænde en skrubtudse og sparke den ind imellem benene på politiet. Det medførte selvfølgelig stor opstandelse, og alle troede, det var et attentatforsøg på kejseren. Heldigvis fandt politiet aldrig ud af, hvem det var, sa de slap godt fra det.
Hver søndag sørgede min morfar for at opleve noget, han gik på museum og i teatret og tog på udflugt til Sachsisk Schweiz. Han viste mig som dreng postkort fra muserne og fra sine udflugter.
Min morfar omtalte også en cirkusforestilling, hvor et russisk cirkus havde optrådt med dresserede svin, der alle bar pikkelhue. Denne forestilling blev dog hurtigt forbudt, men de danske skomagersvende havde moret sig godt.
Min morfar fik også læst Goethes Faust på tysk, så han må også have fået lært sig tysk under opholdet.
I Berlin oplevede han også de første biler. En af bilerne havde en udstoppet hest foran, for man kunne ikke rigtigt forestille sig en vogn uden en hest. Efter opholdet i Berlin som varede 3 år, tog min morfar til London, hvor han fortalte mig meget om Krystalpaladset, som var blevet bygget i anledning af verdensudstillingen. Han fortalte også med stor begejstring om British Museum, som han besøgte flere gange.
Londontågen var slem og han beskrev de rystende sociale forhold. Der var kvarterer i London, hvor overfald på fremmede var hyppige, så der skulle man helst ikke færdes.
Da han kom hjem fra London, hvor han vist havde opholdt sig et år, var han meget veluddannet og havde sparet så mange penge sammen, at han kunne åbne sin egen forretning i Nordre Frihavnsgade på Østerbro.
Han giftede sig med Signe, hvis søster vat gift med en af hans brødre. De boede i en lejlighed på Strandvejen i Hellerup, hvor min morfar efter nogen tid åbnede sin anden forretning i den ejendom, hvor han boede.
Det var stadig støvler han syede, nu mest damestøvler. Damerne havde deres læst liggende i forretningen, og de kom så og bestilte et par nye støvler efter de modeller, der var i forretningen. Der skulle så tages mål af støvlernes højde, og mange af damerne var meget hysteriske og ville ikke løfte kjolen op over anklerne, så min morfar måtte ligge på knæ og stikke målebåndet op under skørterne.
Under første verdenskrig tjente mange mennesker mange penge, og det gjorde min morfar også, så mange opfordrede ham til at købe en villa ved Øresund, men som min morfar sagde til mig:" Jeg vidste, at lige så mange penge, som jeg havde tjent under krigen, lige så mange skulle jeg også tabe efter krigen."
Ejendommen, de boede i, blev sat til salg, og ejeren kom hen til min morfar og spurgte, om han ikke ville købe ejendommen eller rettere ejendommene for det var to ejendomme, der var bygget sammen: Strandvejen 84 og 86 og Frederikkevej 2.
Min morfar købte ejendommene og tjærede selv taget til han var højt oppe i 70-erne.
Da han havde købt ejendommene tog han selv imod huslejen, som lejerne kom og betalte den sidste i hver måned. Det var ret farligt for mange husejere blev overfaldet, fordi alle vidste, at husejerne modtog et større beløb i kontanter den dag. Senere gik betalingen heldigvis over til banken.
Efter første verdenskrig kom der gang i de fabriksfremstillede sko og støvler. Så det blev mere og mere fabriksfremstillede sko og støvler, der blev solgt i forretningen.
Min morfar havde altid levet beskedent og betalt alting kontant, så han undgik gæld. Da verdenskrisen kom, blev det en slem tid for mange. Mange fabrikanter fik problemer, og nogle af dem kom til morfar, fordi de vidste, at han altid betalte kontant, så de tilbød ham et parti sko til en lav pris, fordi de selv skulle indløse en veksel. Ofte kom de kun fa timer før deres veksel skulle indløses og var mere eller mindre desperate, så selv i krisetiden tjente min morfar penge. Min morfar havde en svend til at arbejde for sig og han hjalp flere af dem, der havde arbejdet for ham til at blive selvstændige.
Min morfar var som nævnt en beskeden mand, men besiddelse af sund fornuft og stor ansvarsfølelse. Han sagde til mig: " Det er enhvers pligt, at aflevere lidt mere til den næste generation, end man selv har fået."
Min morfar og mormor var knyttet til den grundtvigske frimenighed i Forhåbningsholms Alle. Det var der, de havde deres venner og omgangskreds og de deltog aktivt i menighedslivet.
Selv husker jeg først min morfar fra tiden under anden verdenskrig, hvor vi besøgte dem i deres lejlighed. Engang var der luftalarm. Vi sad ude på gangen, hvor der ingen vinduer var, men vi kunne høre ruderne i lejligheden klirre, når flyvemaskinerne fløj over.
Vi boede selv i Glostrup, og når vi kom på besøg hos morfar og mormor, åbnede morfar skabslågen i sit skrivebord med en papirkniv og tog en bolchedåse ud, og så fik vi et bolche hver.
Da min mormor døde kom min morfar på besøg hver søndag efter at han havde været i kirke Han kunne lide at fortælle mig om alle sine oplevelser og mange af historierne har jeg hørt flere gange.
Når han var på besøg, skulle han altid se mine skolebøger, og så læste han i dem, og vi snakkede meget sammen om de ting, der foregik i verden.
Da jeg blev student i 1956, rejste mine forældre og jeg sammen med min morfar og hans bror Oluf og hans kone til Italien. Min morfar og jeg delte værelse og havde det dejligt sammen, en morgen da jeg stod op, sagde han: "Gå nu stille, så du ikke vækker de gamle." Min morfar var på det tidspunkt 84 og meget åndsfrisk og interesseret. Jeg har aldrig opfattet ham som gammel, men snarere som en god ven man kunne snakke med om alting. Et levende menneske, som altid var meget optaget af det han læste og oplevede.

Efterskrift:
Da det først er skrevet ned så mange år efter, kan der være ting, som jeg husker
forkert, og selvfølgelig er der ting, jeg har glemt.

Johannes Bang.
Stenvænget 15,
Gadevang.
3400 Hillerød.
13.03.2006.

Billede Phillip Imer Fogh [977]

      Køn: M

Personinformation
           Født: 22-2-2002
           Døbt: 
            Død: 
       Begravet: 
       BrugerID: 
           AFN : 


Forældre
            Far: Karsten Imer (Sørensen)Fogh [970] (      -      ) 
            Mor: Astrid Reese Fogh [969] (1965-      ) 


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10-11-2013 med Legacy 7.5 fra Millennia